- Der kan
ligge mange årsager og lange overvejelser
bag en beslutning om at ville skilles. Men
uanset om beslutningen kommer som lyn
fra en klar himmel, eller den har været
længe undervejs, udløses der
hos de fleste mennesker nogle voldsomme
følelser og reaktioner, og med ét
starter en langvarig og vanskelig krise.
-
- Paradoksalt
nok er en krise 'blot' en sund reaktion
på en væsentlig forandring i
vores liv. En forandring, som kan medføre
et betydeligt vendepunkt i livet, højere
livskvalitet, en spændende udvikling,
et større fokus på egne ønsker
og drømme eller et springbræt
til en ny karriere eller kærlighed.
Men det kan være svært at se,
når man står midt i krisen og
har mistet troen på sig selv, livet
og måske endda kærligheden.
-
- Det er
vigtigt at gøre sig klart, at alle
store kriser i værste tilfælde
kan medføre fysisk sygdom eller depression,
hvis vi ikke hanker op i os selv og arbejder
os ud på den anden side. Og selvom
mange skilsmisseramte efterlades med et
lille ar på sjælen, som kan
springe op i ny og næ, er det absolut
muligt at komme videre og leve et nyt og
positivt liv med en skilsmisse i bagagen.
-
- Dér,
hvor en skilsmisse kan blive rigtig svær
at håndtere, er, når der er
børn involveret. Børn, som
ikke ønsker, at mor og far går
fra hinanden og som ikke kan forstå,
hvorfor de - børnene - skal til at
leve i to separate familier.
-
- I disse
tilfælde er det virkelig vigtigt -
ikke kun for vores egen skyld, men i høj
grad for vores børns - at vi får
gjort op med skeletterne fra parforholdet
og bruddet, så vi kan være i
stand til at håndtere de mange beslutninger
og problemstillinger omkring vores skilsmissebørn.
-
- Jeg har
som skilsmisseramt og coach dedikeret en
stor del af mit virke til at hjælpe
og støtte andre skilsmisseramte med
at få sagt ordentlig farvel til hinanden
som ægtefolk og goddag til hinanden
som samarbejdspartnere. For vi har unægteligt
et forpligtende samarbejde med hinanden
som forældre foran os resten af vores
liv, når vi har børn sammen.
-
-
-
|
Kan du nikke
genkendende til nogle af nedenstående
spørgsmål:
"Hvordan
kan jeg få bugt med min vrede over
min eks?"
"Hvordan
skal jeg dog nogensinde kunne træffe
beslutninger, når jeg er så
ked af det?"
"Hvordan
skal jeg kunne tro på kærligheden
igen?"
"Hvordan
skal jeg kunne kommunikere med et menneske,
som har gjort mig så ondt?"
"Hvordan
skal jeg finde overskud til mine børn,
når jeg knap har overskud til mig
selv?"
"Hvordan
skal det lykkedes os at få etableret
et ordentligt samarbejde omkring vores børn?"
|